Operations and technicians

Teknisk assistent til vandbehandlingsanlæg

Forestil dig en fremtid, hvor du vil være med til at holde Danmark i gang. Når solen ikke skinner og når vinden ikke blæser, så leverer vi fjernvarme og grøn energi til Danmark

I denne rolle vil du som teknisk assistent sikre driften af vandbehandlingsanlæg på Asnæsværket, hvor vi på årsbasis producerer op mod 800.000 kubikmeter kedelspædevand.

Velkommen til Asset Operation
Du bliver del af driftsafdelingen på Asnæsværket, hvor du sammen med dine kolleger i Asset Operation er ansvarlige for drift og overvågning af kraftværkets vandbehandlingsanlæg. Driftsafdelingen består af 16 maskinmestre og 2 tekniske assistenter, der foruden at sikre forsyning i lokalområdet værdsætter en hverdag med humor og holdånd.

I jobbet vil du:

  • udføre rutineopgaver og rundering i vandbehandlingsanlæg
  • overvåge, servicere, optimere og fejlfinde på analyseinstrumenter
  • sikre optimal drift af vandbehandlingsanlæg, som bl.a. omfatter omvendt osmose anlæg, ionbytteranlæg og teknisk spildevandsanlæg
  • være kontakt til eksterne leverandører
  • være en del af idriftsættelsen af Danmarks største Carbon Capture anlæg.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har erfaring med drift og vandbehandlingsanlæg
  • har et godt kendskab til IT
  • kan planlægge og udføre dine opgaver selvstændigt
  • prioriterer din og andres sikkerhed højt
  • kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accomodation@orsted.com.

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.